Om Ann-Britt Dam

_____________

Jeg er født i 1979, og bor sammen med min datter i Næstved. Som person er jeg meget aktiv og holder af udelivet, som giver mig glæde, ro og energi i hverdagen. Energien mennesker imellem er jeg meget optaget af, hvilket gør mig meget social både privat og i mit professionelle virke. Jeg føler altid jeg får noget godt med hjem, når jeg har været sammen med andre, både hjemme og i klinikken sammen med mine klienter.

Som barn og teenager har jeg været en meget aktiv sportsudøver i forskellige sportsgrene, hvor særligt svømning og fodbold fyldte meget. Det gav mig, allerede i en tidlig alder, en god bevidst kropskontakt, samt en voksende interesse for dens opbygning og udviklingsmuligheder.

Derfor var BODY SDS det helt naturlige valg, da jeg følte for et karriererskifte. I mange år har jeg arbejdet som tandklinikassistent, og jeg har lidt meget af spændingshovedpine, spændte skuldre, samt ømhed i ryg og lænd. Dette skyldtes mange års forkert ergonomi.

Body SDS holistiske fundament i behandlingsystemet, samt tilhørende grundtræning, har hjulpet mig igennem forskellige fysiske og psykiske udfordinger, og givet mig følelsen af at være blevet hel som menneske igen.

Midt i uddannelsen var jeg så heldig at opleve at blive gravid og føde vores dejlige pige, samt skade mit ene knæ med operation til følge, kun 8 mdr før eksamen. Jeg siger jeg var heldig fordi, at lige netop det at gennemleve disse livsændringer, viste sig at være den mest markante læreproces i min uddannelse. Jeg mærkede på egen krop, hvordan dette behandlingsystem kan lette livet for en gravid, en nybagt mor med en krop og en fysisk skade, som skal finde tilbage i balance.

“Det at jeg hver dag kan hjælpe andre til et bedre liv, ser jeg som mit kald”