DIN KROPSTID

Kropsterapi for gravide og mødre v/ Ann-Britt Dam

Uddannet ved

Body SDS

Indimellem glemmer vi kvinder os selv.

 Behandlingen vil få dig til at mærke og huske dig selv igen.

____________________

Er du gravid eller mor, så kender du måske til smerter i ryg, lænd og skuldre, væske i kroppen, spændte muskler, ømme led eller hovedpine.

Hvis du genkender et eller flere af disse symptomer, så er det måske tid til at prioritere dig selv og din krop og få en behandling.

Blot én times behandling vil gøre en forskel.

// Mit behandlingforløb hos Ann-Britt gav mig fornyet energi gennem hele min graviditet – Pernille // 

Husk dig selv

____________________

 

Det at være gravid, og senere mor er livsændrende for en kvinde.

Det kan være du går rundt med en masse tanker og frustrationer omkring den fysiske forandring af din krop, og i din krop. Det kan være, at du har fået fysiske smerter i dele af kroppen pga. graviditet eller fødsel.  Nye stillinger og løft med baby du nu laver mange gange i døgnet som mor, kan også være en fysisk udfordring.

Væske i kroppen kan være blevet en stor belastning. Måske føler du dig træt og mangler energi. Det at give liv til et lille nyt menneske er vidunderligt, men kan også være hårdt. Du går måske rundt med følelser og tanker, som det kunne vare rart at dele og møde forståelse for. Det kan også være, at det med at give slip på den krop og det liv du havde inden graviditeten – eller det nye liv som mor – er blevet en konkret frustration/udfordring.

Der kan være et utal af grunde til at du har brug for en behandling. Det kan også bare være rart for dig, at komme på briksen og få et pusterum fra den travle hverdag.

Få følelsen af at blive nulstillet og få fyldt energidepoterne op igen.